Formålet med denne bog er at åbne for et emne, som de færreste mennesker hidtil har haft mulighed for at få konkrete oplysninger om.
Seksuelle forhold mellem børn og voksne er et af de største tabuer i den vestlige kultur, og disse forhold udleves kun i dybeste hemmelighed.
Personer, der elsker børn, kaldes pædofile eller børneelskere eller børnelokkere. De børn, der er tale om, er normalt i alderen før, under eller lige efter puberteten. Den noget misvisende betegnelse "Børnelokker" er så indgroet - også blandt de involverede - at vi har fundet det rimeligt at bruge den, uden at der deri ligger nogen nedvurdering.
Gennem forskellige interviews og artikler har vi bestræbt os på at belyse flest mulige aspekter af fænomenet pædofili, såvel positive som negative. Vores personlige holdninger og moral har vi i denne forbindelse holdt helt i baggrunden, og i stedet ladet de involverede personer selv komme til orde: Børnene, forældrene og de pædofile. Det er så op til læseren, selv at danne sin egen mening. Vi har holdt os så nøjagtigt som muligt til, hvad de interviewede personer har sagt, og disse har bagefter haft lejlighed til at gennemlæse og godkende det skrevne. Alle navne, og andet, der kan identificere, børnene eller deres voksne elskere, er naturligvis ændret. Vi har lagt mindre vægt på de - heldigvis sjældne - tilfælde af seksuelle overgreb og voldtægt mod børn, eftersom disse forhold er grundigt beskrevet i andre bøger. For sammenligningens skyld har vi ikke desto mindre fundet det nødvendigt at medtage et enkelt eksempel på et seksuelt overgreb (interviewet med Linda).
Efter at vi har studeret fænomenet pædofili fra næsten enhver indfaldsvinkel, er vi nået til den overbevisning, at gensidige kærlighedsforhold, der får lov til at udvikle sig frit, virker berigende og udviklende på børn, hvorimod seksuelle overgreb, kynisme og mangel på kærlighed i visse tilfælde kan volde uoprettelig skade på barnets følelsesliv.
Vi vil derfor med denne bog forsøge at inspirere forældre, pædagoger; psykologer, dommere og andre autoriteter til at lytte mere til det enkelte barns egen opfattelse af, hvad der tiltaler ham eller hende - og hvad der føles modbydeligt.
Ligeledes vil vi gerne være med til at nedbryde de forældede normer og moralbegreber, der gør, at alt for mange børn lider under skam- og skyldfølelser overfor deres egne seksuelle tilskyndelser, hvad enten disse har karakter af onani, eller er rettet imod andre børn eller voksne.
Vi vil gerne takke sexologerne Bent Petersen og Preben Hertoft, samt juristerne Manfred Petersen og F. A. Wehner for deres bidrag, Kriminologen Berl Kutchinsky for faglig bistand samt forfatteren Erik Thygesen for redaktionel bistand. Og ikke mindst vil vi gerne takke alle de anonyme børn, pædofile og forældre, som har vist os den tillid, at : fortælle åbenhjertigt om deres erfaringer og tanker. I det hele taget har vi mødt en utrolig velvilje overalt, hvor vi har henvendt os, med en enkelt undtagelse: Trods ihærdige forsøg har det ikke været muligt at få nogen fra kriminalpolitiet til at udtale sig om deres erfaringer i forbindelse med, hvad der kaldes »sædelighedsforbrydelser imod mindreårige«. Begrundelsen for politiets tilbageholdenhed var blandt andet, at man var bange for at blive kritiseret. Læserne må derfor beklageligvis undvære denne væsentlige synsvinkel.
Redaktionen