Kommentar i Politiken af web-redaktør og forfatter 
Troels Peter Schmidt 
- en kritik af "Tænk hvis nogen tog dem på ordet" 
som er et interview med lektor ved Københavns Universitet 
Libby Tata Arcel (Politiken Søndag 17. dec.)

Jeg er enig med Libby Tata Arcel 
(Politiken den 17. dec. 00 - "Tænk hvis nogen tog dem på ordet")
i at der mere omfattende end vi tidligere har set foregår en samfundsmæssig seksualisering i det offentlige rum.

Alligevel mener jeg ikke at denne seksualiseringsproces i sig selv er tilstrækkelig grund til at reklamebranchen skal have sat stolen for døren. Og da jeg slet ikke ser mig selv som en tilhænger af reklamer i almindelighed vil jeg gerne forsøge at begrunde mine forbehold.

Det er nemlig påfaldende hvor meget Arcels kritiske indfaldsvinkel mere bærer præg af en fundamentalistisk og antikapitalistisk jagt på reklamebranchen end en psykologs kritiske objektivitet. F.eks. den måde hvorpå en virksomhed samt blad hænges ud med navn og tlf. nr. Og især det, at man hænger reklamebranchen og andre virksomheder ud for mere eller mindre at iscenesætte sexmisbrug af voksne kvinder og piger.

Hænger vi firmaer ud fordi det er os selv der har personlige problemer med visse reklamer og derfor vil forhindre andre i at se dem?

I forlængelse heraf kan vi passende mere konkret spørge hvad det er for nogle billeder vi alle har af hinanden når vi forestiller en kvinde, en spice girl, eller for den sags skyld en back street boy? Og når vi mere abstrakt anvender begreber på seksualitet og barndom. F.eks. har der altid været børn, men "barndommen" har kun været almen i Vesteuropa i omtrent 400 år - alle vore billeder og begreber udvikler og afvikler sig uafbrudt.

I mine øjne er såvel barndom som seksualitet en del af paradigmet mennesket - konstrueret igennem historien af bl.a. videnskaben samt den psykologi lektor Libby Tata Arcel underviser i på Københavns Universitet.

I dag er et nyt menneskebillede under opsejling. Selvfølgelig er ikke reklamen alene skyld i at skabe billeder og forestillinger på vidt forskellige kropslige udtryksformer. Men sammen med alle mulige og umulige andre påvirkninger her i livet konstruerer også reklamer bevidtse og ubevidste muligheder vi i det mindste kan fantasere os til.

Hovedproblemet med reklamens seksualisering af en del af det offentlige rum er – som med andre sociale forandringer før i tiden – primært vor egen angst for forandring.

Apropos: Mere om Libby Tata Arcel og skråsikker uenighed.

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: