BORGERLØN VIL HUMANISERE SAMFUNDET
Af Troels Peter Schmidt

Alle ved, at ungdomsoprøret var antiautoritært, men hvor mange ved, at oprøret har sat sig varige spor i humanistisk retning? Sidstnævnte ses tydeligt i den måde, moderne medarbejdere på en typisk dansk arbejdsplads udfører deres arbejde på - i teams. Og ungdomsoprørets spor ses også i den tværfaglige undervisning i vores uddannelsessystemer. Konceptet er optimal udnyttelse af ressourcerne og individuel fleksibilitet. Både tværfaglighed og teams havde deres åndelige udgangspunkt i ungdomsoprøret og er i dag blevet den hidtil mest rationelle og fleksible organisering af arbejdskraften.

Ungdomsoprøret var for mig inkarnationen af humanismens sætten hvert enkelt menneske i centrum. Vi mente det bogstaveligt, når vi sagde "Make Love not War". Hvad det enkelte individ havde lyst til/ikke havde lyst til, skulle respekteres.

Da den ekstremt populære bog Oprør fra midten, skrevet af Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen, udkom i 1978, var den for mange udtryk for de bedste politisk/intellektuelle værdier fra ungdomsoprøret. Bogens humanistiske idéer var inkarneret i bogens promovering af borgerlønstanken som politisk idé. Efter min mening er borgerløn et materielt, konkret udtryk for det individuelle menneskes værdi i sig selv, totalt uafhængig af dets evne til at producere "merværdi" i kraft af arbejde eller arv. Ungdomsoprøret var et redskab til fremme af udviklingen fra lønslave til antiautoritær medarbejder, og borgerløn kan blive det redskab, som fremmer en udvikling hen imod en interkulturel humanisme - dvs. en udvikling fra ungdomsoprøret over Oprør fra midten til et humaniseret samfund takket være borgerløn.

Hvordan vil de antiautoritære følgevirkninger af et samfund fri for tvangsaktivering være? Hvilke konsekvenser kunne en bundgrænse for tvangsfattigdom og økonomisk elendighed få for befolkningens selvforvaltning af eget liv? Kunne et værdigt økonomisk eksistensminimum for alle borgere medføre, at de fleste arbejdsgivere i højere grad end i dag motiveres til at anvende mere gulerod og mindre pisk over for de ansatte/arbejdskraftreserven. Hvordan vil det så influere på arbejdsmiljø og generel trivsel? Vil en realiseret/vedtaget borgerløn få politikerne til at droppe deres formynderi over for den gruppe, som Zygmunt Bauman kalder "De Permanent Overflødige"?

Og her synes jeg, at det kan være nyttigt at fremhæve andre tiltag, som også vil humanisere vores samfund. Helt overordnet er der tale om alle tiltag, der kan begrænse kapitalismens dehumaniserende mekanismer: først og fremmest tiltag, som vil begrænse EU's og globaliseringens forarmelse og udpining af mange lande og befolkningsgrupper, tiltag, som vil åbne op for dansk import af de fattige landes varer, tiltag, som vil åbne landegrænserne op for flere flygtninge og indvandrere, tiltag, som vil begrænse centraliseringen af magten i Bruxelles på bekostning af Folketingets kompetence, tiltag, som vil tillade etniske "ghettodannelser", hvor det sker på de involveredes egne præmisser, tiltag, som vil sikre at etniske minoriteter ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet, i uddannelserne, i boligkøen, og endelig tiltag, som vil sikre det enkelte menneske den størst mulige selvbestemmelse i alle livets anliggender. Der er skam nok for Minoritetspartiet at tage fat i.

Jeg tror, at nævnte tidligere tiders antiautoritære strukturer på arbejdsmarkedet (teams) og i uddannelsessystemerne (tværfaglighed og autonome studiearbejdsgrupper) sammen med borgerlønnens nye muligheder vil kunne befrugte/udnytte flere ressourcer optimalt og via endnu mere individuel frihed og fleksibilitet atter berige hele samfundet, men denne gang i en mere bæredygtig/økologisk retning end tidligere.