New Research Rejects Universal Incest Taboo: YouTube Eng. Intro, Eng. Titles. Rest in
 Danish
click
here
New Scientific Study: 
Order the book now in English:
Incest, Adult-Child & Close-Kin Marriages
Were Common and Normal,
Widespread & Considered Good Deeds In Ancient Egypt And Persia - click here

Read the Table of Contents in English
- click here:
Read First 24 Pages Extract from this New Book Right Now - click here
....................................................................................................................................
Se 1½ time lang Foredrag på Dansk, på YouTube nuklik påNyeste forskning som
 kategorisk afviser det universelle incest tabu:
Engelsk Introduktion (4 min.), resten på dansk. Engelsk
tekst under videobilledet og engelske titler på YouTube videoen. Ægyptologen er forfatter til bogen
"Incestuous and Close- Kin Marriage in Ancient Egypt and Persia, 2009 - an Examination of the Evidence":
For at afspille hele det 1½ time lang foredrag / diskussion i sin helhedklik  her
JUST-WELLs KRONIK:
Fri kvinde i burka og naturist på samme strand – en utopi?

Portræt af kronikøren TROELS PETER SCHMIDT, medlem af BUPL


Sindbilledet på modpolerne i traditionelle danske og andre værdier ses tydeligst i billedet
nedenfor

"Fri kvinde i burka & naturist"

Konceptet er at naturister og kvinder i burka respekteres 100% i deres ret til kropslig selvbestemmelse. Schmidt er stifter af Netværket Frie Kroppe der deltog i den erotiske festival, debatforum og udstilling Kinky Copenhagen

Click on Photo of Naturist Schmidt! Click on the photo to the left !

and watch video of 

Naturist, cultural activist and author Troels Schmidt who demonstrates here on video:

The Grey Panthers Naturist Qi Gong

If you wish to join this naturist movement then contact Schmidt at: http://www.just-well.dk 

The video is 24 minutes long
- download waiting time depends on the speed of your Internet connection - be patient, you won´t regret it...  

På baggrund af en muslimsk faders anmeldelse af nogle naturister til politiet for blufærdighedskrænkelse skrev en naturist således i Ekstra Bladet om forholdet mellem muslimer og naturister på de danske strande: "Forskellige kulturer har det bedst med gensidig respekt for hinandens mangeårige traditioner." For ude på den nøgne strand er din krop din og min er min. Ingen skal tvinge os naturister til at afskaffe naturisme, og ingen skal tvinge tørklædebærende kvinder til at smide deres dragt. De involverede parter må respektere hinanden, som de selv ønsker at være.

Herudover er bøsse- og lesbisk frigørelse i Danmark et eksempel på, hvad vi kan opnå med idéen i begrebet "gensidig integration" – idéen om accept af hinanden på egne præmisser. Det var afvisningen af et ensidigt og nedværdigende assimileringskrav, der bragte sejren i hus for bøsser og lesbiske.

I dag er endda mange bøssetræk og –egenskaber overtaget af mange såkaldte almindelige heteroseksuelle mennesker i samfundet – gensidig integration. Uden at man opfattes som bøsse, kan mænd i dag bære øreringe, gå med neglelak, danse sammen og dyrke analsex. Det er sket på en sådan måde, at der er tale om frie individuelle valg, ikke noget påtvunget og skubbet ned over hovedet på det heteroseksuelle majoritetssamfund – men via oplysning, der primært tog afsæt i Bøssernes Befrielsesfront for mere 30 år siden, for derefter at blive fulgt op af Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

For mig betyder frihed til forskelighed, at vi insisterer på begrebet gensidig integration for alle minoriteter baseret på Menneskerettighedserklæringen og det enkelte menneskes ukrænkelighed. I dag er der ikke mange, der véd, at så sent som i 1972 var det forbudt for mænd at danse sammen i offentlige etablissementer, såsom dansestederne i Tivoli og det daværende Palmehaven ved Vesterport i København. For at bryde dette forbud deltog jeg i protest-aktioner mod danseforbudet i København.

I Århus blev lignende aktioner udført mere effektivt og håndfast, måske fordi der i provinsen var mere modstand mod at mænd dansede sammen. I hvert fald blev konfrontationerne i Århus trukket skarpt op med Bøssernes Befrielsesfront i forreste linie. Nogle af disse aktioner medførte blodige overfald på aktivisterne. Omkring et år senere, samme år som de højtråbende kvinder fik gennemført fri abort, blev det lovligt for mænd at danse sammen på offentlige dansegulve i hele Danmark. I 1973 triumferede bøsserne og kvinderne. Bliver disse resultater truet i 21. århundrede?

For et par år siden blev jeg inviteret til at deltage i en debat over emnet muslimer og bøsser. Baggrunden for mødet var beskrevet således i invitationen:

"Den 18. august tiltrak unge 2. g'ere fra Nørrebro sig igen mediernes opmærksomhed efter en lang dvale. På Nørrebrogade gav de pokker i tolerancen og modtog Mermaid Pride med tomater, sten og flasker. Lederen af den årlige festival for bøsser, lesbiske og biseksuelle var diplomatisk nok til at kalde overfaldet for 'drengestreger'. En anden tolkning af overfaldet lå ellers lige for, da arrangørerne af selv samme festival havde uddelt en homofobipris til 'de muslimske landes repræsentationer' i Danmark. Var overfaldet mon kvittering for prisen?

Pressen var ikke i tvivl om, at homofobi er særlig udbredt blandt muslimer. Den huskede nok, at et muslimsk medlem af Det Radikale Venstre i foråret havde mistet sit folketingskandidatur efter bl.a. at have ytret en valen holdning til registreret partnerskab. Og nu kunne den notere, at hverken muslimske eller andre minoritetsorganisationer stod på nakken af hinanden for at komme først med en undskyldning for de unge muslimers opførsel på Nørrebrogade. Tilmed kunne den supplerende rapportere om systematiske overfald på bøsser i en københavnsk park – udført af 2. g'ere.

Men hvad mener muslimer egentlig om homoseksualitet – og hvad bør de mene? Står der noget om det i Koranen eller Sunnaen? Hvordan går det til, at man kan læse 1001 Nats Eventyr som et studium i seksuel tolerance og frisind, mens Harun al Raschids efterkommere i stedet får en homofobipris? Er det overhovedet ikke homoseksualitet, der er stridens kerne, men snarere spørgsmålet om, hvorvidt seksualitet er en privat eller en offentlig sag? Bliver muslimer provokeret af 'frigjort exhibitionisme' og ikke af homoseksualitet i sig selv?"

"Fri kvinde i burka & naturist"

Sindbilledet på modpolerne i traditionelle danske og andre værdier ses tydeligst i
billedet på
"Fri kvinde i burka & naturist":

Visionsfoto

Fri kvinde i burka & naturist på samme strand – en utopi? Ingen har monopol på det offentlige rum og indenfor lovens rammer har enhver ret til at bestemme over sin egen krop.

· At stå ved siden af hinanden symboliserer idealet og drømmen om 100% gensidig tillid.

· Kvinden der står en anelse foran manden signalerer behovet for et positivt hensyn til nydanskere der af de politiske magthavere er hensat til nederste trin i vort nye Apartheidlignende og racistisk Danmark.  

Således meget fornuftige spørgsmål i invitationen som vi også på mødet behandlede med udbytte. Derfor foreslog jeg, at f.eks. Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL), som undertegnede har været medlem af i mere end 15 år, offentligt kunne tilkendegive en moralsk støtte til f.eks. opførelsen af en moské på Amager i København.

Det er min opfattelse, at en sådan positiv tilkendegivelse ville være et kraftigt signal til muslimer her i landet om, at gensidig integration er noget, bøsser og lesbiske medborgere tager alvorligt. Det er sikkert det mest tillidsvækkende, som vi gammeldanskere kan foretage os i opbygningen af et ordentligt samfund med gensidig respekt for hinanden. I dette tilfælde mellem homoseksuelle og muslimer.

Men ikke én af de tilstedeværende ville kommentere mit forslag. Klaus Bondam fra Mermaid Pride, fejede forslaget til side således: "Jeg er kun menig medlem af Landsforeningen."

Stemningen på mødet var, synes jeg, præget af en frygt for, hvad nogle af de tilstedeværende kaldte en "islamisk monokultur", hvor der ikke skulle være plads til homoseksualitet. Mit indtryk var, at alt for mange mænd, der har sex med mænd, ikke har det godt med et forslag om, at bøsser og lesbiske kunne yde blot en moralsk støtte til opførelsen af en moské – at en sådan tanke nærmest er utænkelig.

Bøssers og lesbiskes egen historie turde ellers gøre det nemmere for homoseksuelle at vide, at en vedvarende frigørelse handler om "kombattanternes" gensidige imødekommenhed – ikke kompromisser, men en anerkendelse af hinandens gensidig ret til hver sin suveræne udvikling og selvbestemmelse i egne anliggender. Mere overordnet mener jeg, det handler om, at de involverede parter udvikler strategier hen imod et mere humanistisk samfund baseret på det enkelte menneskes ret til at vælge identitet og egen livsstil.

Lige så vigtigt er det, at vi, som er en del af de seksuelle minoriteters rækker, deltager aktivt i en gennemgribende indvandrerdebat, hvor vi bl.a. diskuterer indvandringens langsigtede perspektiver og betydning for minoriteterne. Det er vigtigt, at vi forstår visse sammenhænge mellem minoriteter og majoriteten, bl.a. hvordan indvandringen til Danmark kan berige os alle og endda medvirke til, at vi fortsat tilkæmper os nye sociale og seksualpolitiske landvindinger. Derfor er det trist, at LBL afslog at deltage i de skæve minoriteters Kinky Copenhagen første weekend i november, hvis formål også var at opnå fælles fodslag gennem en bevidsthed om en bedre kontakt mellem subkulturerne og et seksualpolitisk gennembrud på sigt – f.eks. at få fjernet sadomasochisme, exhibitionisme og fetichisme fra enten den danske og/eller den internationale liste over psykiske sygdomme.

På den anden side vil jeg meget gerne rose LBL til skyerne, fordi de sagde ja til min arbejdsplads, Kulturcaféens invitation til en ny Sankt Hans Tradition, hvor "papirsten" blev smidt til flammerne og fik hadet til at forsvinde!
Medlemmer og venner af Foreningen Kulturcaféen i København, gik sammen i en mindre gruppe/delegation i styrtende regnvejr fra Kulturcaféen og mødte op til Sankt Hans festen hos LBL på Amager Strand for at mødes med arrangøren, Kim Foss Lund, hvor vi sammen med rigtig mange bøsser og lesbiske, også med anden etnisk baggrund, kastede vores hjemmelavede sten af avispapir på Landsforeningens bål - "sten" der så forsvandt op i flammerne denne herlige nat - for at fortælle, at vi vil erstatte sten med respekt for bøsser og lesbiske. Og vi bar slogans til fordel for muslimmer:

 Ingen vold mod anderledes tænkende 
 Nej til stenkast imod bøsser & lesbiske 
 Nej til heksejagt imod somalierne
 Ja til en Moské på Amager 
 Ja til at respektere alle religioner

Kulturcaféen har eksisteret i ca. 5 år og har det primære mål at bidrage til en endnu bedre gensidig forståelse mellem forskellige minoritets-etniske kulturer og det øvrige danske samfund. Vi vil nedbryde fordomme kulturerne imellem og indbyrdes, og vi vil fremme forståelse, tolerance og gensidig respekt. En af deltagerne denne herlige aften var Sara Johnsdotter - forfatter til den videnskabelige undersøgelse af omskæring blandt somaliere i Sverige "Som Gud skapade oss", og hele hendes familie.

Alvoren i betydningen gensidig integration indebærer, at næsten alle bøsser og lesbiske i dag forventer, at samfundet fra officiel side går hele linien ud, og at man bliver fuldt ligestillet med heteroseksuelle. Det forudsætter retten til adoption og kunstig insemination på lige fod med alle andre. Gensidig integration betyder altså, at bøsser og lesbiske tager imod nogle af den heteroseksuelle majoritets vigtigste værdier: Faktisk opfatter mange homoseksuelle allerede nu det registrerede partnerskab – en efterligning af det heteroseksuelle ægteskab – som en af de vigtigste landvindinger overhovedet. Der er således tale om en minoritets integration af en majoritets livsform, uden at homoseksuelle dermed mister retten til egen identitet – eksemplarisk anskuelsesundervisning på gensidig integration, når den er bedst. Mit håb er, at denne model kan tages i brug i udviklingen af et bedre forhold mellem etniske minoriteter og majoritetssamfundet.

Humanisme er nok den åndsfilosofiske retning, som mest er i overensstemmelse med livsnerven og frigørelsesånden i den ½ århundrede lange homoseksuelle frigørelseskamp fra slutningen af Anden Verdenskrig til i dag – denne inkluderer Bøssernes Befrielses Fronts blodige kamp imod tvangsnormaliseringens tyranni.

Men i dag står vi ved et vendepunkt, hvor det øvrige samfunds højredrejning måske er ved at brede sig til de seksualpolitiske bevægelser i form af en assimileringspolitisk holdning over for andre trængte minoriteter – nemlig over for indvandrere og flygtninge.

Over for dette aktuelle vendepunkt er det netop bydende nødvendigt for os alle, at vi tværtimod arbejder for en genindførelse af en gensidig integration af minoritets- og majoritetssamfundet. Gensidig integration afspejler behovet for en ny relation mellem minoritet og majoritet, som kan gå hen og få afgørende betydning for minoriteternes overlevelse i det fremtidige Danmark.

Da der her til lands er flere minoriteter end de seksuelle og etniske (f.eks. naturister, enlige, hjemløse, psykiatribrugere m.fl.), omfatter gensidig integration, i sagens natur, mange gammeldanskere, der tilsammen udgør en lige så stor andel af befolkningen som de etniske, hvis ikke flere. Det betyder respekt for anderledes tænkende og anderledes følende, for deres vidt forskellige valg af livsstil. Det betyder ikke, at vi f. eks. skal acceptere rockernes kriminalitet, men blot at disse ikke skal stilles anderledes overfor loven end alle andre.

"Gensidig integration" kan blive et værdigt mål og nyttigt redskab for alle minoriteter, der vil kunne fremme en fælles front og tage deres rettigheder direkte i brug under mottoet: "alle minoriteter skal behandles med nøjagtig samme respekt, som medlemmer af majoritetssamfundet tager for givet".

Minoriteterne har hver for sig ret til at bo i et samfund med gensidig integration, et begreb, som ikke betyder andet end lighed for loven, retten til at træffe frie valg i egne anliggender baseret på det enkelte menneske, og naturligvis med respekt for andres ret til det samme. Aktuelt og lokalt vil det f.eks. sige, at vi i hovedstaden kan gå foran og bl.a. give vores politiske og moralske støtte til at sikre opførelsen af det antal moskeer, som der er behov for, flere muslimske og ikke-kirkelige begravelsespladser og i det hele taget aktivt respektere den multikulturelle udvikling.

Herved sår og opbygger man gensidig tillid minoriteterne imellem – et helt afgørende led i ikke at blive rendt over ende af en ny højredrejning i øvrigt.

Både som mål og middel vil sindbilledet på en fri kvinde i burka og naturisten kunne inspirere os alle til at gøre en større indsats for en bedre verden. Samtidig vil nogen opmærksomhed og bekymring stadig være berettiget overfor forekomsten af potentielle undertrykte og usynliggjorte kvinder bag totalsløret burkaen. Hvad stiller man op overfor et sådant dilemma? For mig må ethvert forsøg på at redde et menneske ud af en potentiel undertrykkende situation dog aldrig medføre at vi fratager det pågældende menneske retten til at få sin egen opfattelse af situation respekteret. Det må være den første betingelse. Vil vi hjælpe nogen skal vi først lytte til dem. Det inkluderer ikke mindst dem som vil bære en burka.

Skal vi undgå at slå hinanden ihjel må vi udvise gensidig respekt uanset hvor og hvordan vi lever vores liv og uanset hvor vi måtte mødes – det både håber og tror jeg vi alle véd. Ingen har ret til at bestemme, imod et andet voksent menneskes vilje, hvilket tøj eller dress kode et andet menneske skal iføre sig eller ikke iføre sig i det offentlige rum, så længe dette er i overensstemmelse med loven. Lad dialogen mellem parterne starte her.

TROELS PETER SCHMIDT
- stifter af Netværket Frie Kroppe der deltog i den erotiske festival,
debatforum og udstilling
Kinky Copenhagen 2003.

Home