Apropos:
Søndagskroniken i Politiken d. 3. juni: Kulturradikalisme i det 21. århundrede, 
af Rune Engelbreth Larsen. - Forfatteren til debatbogen 'Det nye højre i Danmark der sætter dagsordenen for en ny generation af kulturradikale.

De seksuelle og etniske minoriteters fremtid, af forfatter Troels Peter Schmidt

Kommentar til aktuel debat i Politiken::
Din krop er din
og
min krop er min - en gensidig integrationspolitik

Af Qi Gong naturist forfatter Troels Peter Schmidt:

Click on the photo to the left ! and watch video of  Naturist, cultural activist and author Troels Schmidt demonstrate here on video: The Grey Panthers Naturist Qi Gong If you wish to join this naturist movement then contact Schmidt at: http://www.just-well.dk  The video is 24 minutes long - download waiting time depends on the speed of your Internet connection - be patient, you won´t regret...

D. 8. juni 2001 skrev Peter Tudvad i Politiken kommentaren 

"Minoritet er minoritet værst". Hvorefter bøssen Klaus Bondams svar på tiltale, d. 13. juni, lød således:

Et retskrav
"Det må være et naturligt krav til et medlem af Det Radikale Venstre - ja, vel sagtens til enhver borger i det moderne danske demokrati - at man vil medvirke til at hævde frisindet og modarbejde intolerancen.
Så det er faktisk ikke kun Mona Sheikh, der ikke skal regne med min støtte til sit kandidatur, så længe hun ikke aktivt signalerer en forståelse for homoseksuelles fundamentale rettigheder."

Toleranceprincip
Peter Tudvad, næstformand i Vision, og Klaus Bondam (teaterchef og skuespiller, Grønnegårds Teatret, BR-kandidat, Det Radikale Venstre) er repræsentanter for hhv. et toleranceprincip og et  retskrav.  Tudvad mener, at et frisindet parti som Det Radikale Venstre selvfølgelig skal kunne tolerere at et partimedlem der er enig i mindst 80% af partiprogrammet, har lov til at stille op til et  folketingsvalg for Det Radikale Venstre. På den anden side mener bøssen og det radikale partimedlem Bondam, at her i anno 2001 bør der være krav som er hævet over nævnte toleranceprincip – dvs. et retskrav.

Modsætningerne i denne dikotomi får mig til at tænke på Kroniken i Politiken  / Søndag-3. juni 2001
”Det 21. århundredes kulturradikalisme”, hvori  Rune Engelbreth Larsen klart overskuer det knap 1½ århundredes, såvel som overgangen til det netop påbegyndte 21. århundredes væsentligste politiske og kulturelle træk. Larsen indkredser kulturradikalismens modsætninger, væsen og håb i fortiden og hvor disse aktuelt peger hen.

I Larsens indsigtsfulde kronik ligger også kulturradikalismens bud på et svar på det modsætningsforhold som  Tudvads og Bondams nævnte dikotomi.

I nævnte kronik efterlyses et offensivt kulturopgør, hvori vi passende tager imod de nye etniske minoriteter der er en gave til os og som udgør en enestående historisk chance for os gamle danskere til at løfte dansk kultur op på et endnu højere niveau. Denne løftestang insisterer på gensidig integration baseret på det enkelte menneskes ukrænkelighed og frihed til forskellighed - din krop er din og min krop er min. Hvis medlemmer af Det Radikale Venstre accepterer dette er det vel rimeligt også at kunne opstille til et folketingsvalg.

Efter min mening er dette det bedste grundlag for at minoriteter ikke bekriger, men tværtimod støtter hinanden. 

Minoritet behøver ikke at være minoritet værst, 
hvis fællesnævneren i hverdagen er frihed til forskellighed - din krop er din og min krop er min - og toleranceprincippet gør sig gældende mht. opstilling af kandidater til f.eks. folketingsvalg.

Apropos: Civilcourage af Peter Tudvad.

Nedenfor er kommentarer til forskellige debatter i medierne om gensidig integration:
Bøssekamp og gensidig integration

Af Troels Peter Schmidt
Forfatter

Den gruppe i Danmark der mest konsekvent kæmper for frihed til forskelighed er  Minoritetspartiet. Partiets insisteren på begrebet gensidig integration for alle minoriteter baseret på Menneskerettighedserklæringen og det enkelte menneskes ukrænkelighed er eksemplet par excellence.

Intens drivkraft
Som en mangeårig og aktiv deltager i bøssekampen, især fra 1972 til 1984, vil jeg her tage udgangspunkt i det selvbevidste og stolte slogan ”Bøsser Boller Bedst!”. Dette manifest fra Bøssernes Befrielses Front slog i ´70erne en klar offensiv tone an og var samtidig symbolet på den intense drivkraft der lå bag hele bøssefrigørelsen i Danmark fra 1969 og indtil 1980erne.

I 1972 var det forbudt for mænd at danse sammen i offentlige etablissementer, såsom dansestederne i Tivoli og det daværende Palmehaven ved Vesterport i København. Sex-pol (en anarkistisk seksualpolitisk forening som jeg deltog aktiv i) og Bøssernes Befrielsesfront indledte nogle protest-aktioner i disse år mod danseforbudet i København.

Blodige overfald
I Århus blev lignende aktioner udført mere effektivt og håndfast, måske fordi der i provinsen var mere modstand mod at mænd dansede sammen. I hvert fald blev konfrontationerne i Århus trukket skarpt op med Bøssernes Befrielsesfront i forreste linie. Nogle af disse aktioner medførte blodige overfald på aktivisterne. Omkring et år senere, samme år som de højtråbende kvinder fik gennemført fri abort, blev det lovligt for mænd at danse sammen på offentlige dansegulve i hele Danmark.

Mens BBF udgjorde den pulserende livsnerve bag bøssefrigørelsen var Forbundet af 1948 (det nuværende Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske) den institutionaliserede del af kampen der stille og roligt sikrede at mange af de opnåede resultater ikke gik tabt og endda at nogle nye sejre stadig kunne opnås.

Begrebet gensidig integration
Bøssefrigørelsen i Danmark er et eksempel på hvad vi kan opnå med idéen i begrebet ”gensidig integration” – dvs. idéen om at give tolerancepolitikken fuck fingeren med deraf følgende  krav om gensidig respekt og accept af hinanden på egne præmisser. Det var afvisningen af den nedværdigende toleranceholdning som bragte sejren i hus for bøsserne og kvinderne!

I dag er mange bøssetræk og –egenskaber overtaget af mange såkaldte almindelige heteroseksuelle mennesker i samfundet. Uden at man opfattes som bøsse kan mænd i dag bære øreringe, gå med neglelak, danse sammen og dyrke anal sex. Det er sket på en sådan måde at der er tale om frie individuelle valg, ikke noget påtvunget og skubbet ned over hovedet på det heteroseksuelle majoritetssamfund  – men via oplysning der primært tog afsæt i BBF, for derefter at blive fulgt op af Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Frihed er noget man ta´r
Min pointe er at frihed altid har været noget man ta´r, ikke noget man gør sig selv fortjent til på undertrykkerens præmisser. I det omfang en ”Onkel Tom” vinder friheder sker det næsten altid på ens rødders bekostning. Sådan har det formentlig været siden tidernes morgen.

Princippet assimilisation
Det Radikale Venstre er et parti der opfører sig som om det var repræsentant for det etablerede samfunds pæne assimileringspolitik:

Som Peter Tudvad skrev i dagbladet Politiken d. 8. juni 2001 (Minoritet er minoritet værst) angående den radikale bøsse Klaus Bondams totalitære krav til en muslim, Mona Sheikh, såfremt  Klaus Bondam skulle være med til at støtte hendes opstilling til næste folketingsvalg for Det Radikale Venstre:

”Hvis Mona Sheikh ikke vil underskrive en håndfæstning, der forpligter hende til at kende det registrerede partnerskab helligt og ukrænkeligt, så skal hun ikke regne med, at Bondam vil støtte hendes kandidatur!

Hvor mange muslimer mon der så bliver plads til på den radikale kandidatliste? [...]

Hvis de etablerede partier ikke som udgangspunkt vil stille sig tilfreds med, at kandidaten er enig i otte ud af ti hovedprincipper, kan de trygt regne med, at muslimer resignerer og i stedet for med vold og magt at lade sig assimilere finder andre fora for deres politiske engagement – i bedste fald Minoritetspartiet, i værste fald i Befrielsespartiet." Minoritet er minoritet værst, af Peter Tudvad.     

Princippet gensidig integration
Det er paradoksalt at bøssen Klaus Bondams krav er ren assimileringstvang (Mona Sheikh skal tvangsnormaliseres 100% Det Radikale Venstres politik, uden plads til mindretals afvigelser).

I modsætning hertil repræsenterer  Minoritetspartiet  princippet om gensidig integration, hvor der er plads til forskelligheder - i partiet og for dem som vil opstille. Minoritetspartiet er i overensstemmelse med livsnerven og frigørelsesånden i Bøssernes Befrielses Front der til enhver tid talte imod tvangsnormaliseringens tyranni selvom det ofte var i form af underholdning. Mens de dominerende kræfter i Det Radikale Venstre er i overensstemmelse med de pæne kræfter der søger frigørelsen på det etableredes præmisser – en assimileringspolitik.

Apropos 1: Totalitært frisind, af Jacob Holdt, Politiken d. 10. juni 2001.
Apropos 2:  Tal for jer selv, af Morten Valentin Ejlersen, Politiken d. 10. juni 2001.
Apropos 3: Klik her for 
hele Peter Tudvads kommentar i Politiken d. 8. juni 2001 Minoritet er minoritet værst

Kommentar til debat i Information d. 2.-3. juni:
Gensidig integration

Kommentar til debat i Ekstra Bladet d. 31. juni om nøgenhed:
Gensidig integration og den nøgne Pia 

Af  Just-Well redaktøren Troels Peter Schmidt

Pia Kjærsgaard vil ikke tillade anden adfærd end sin egen var budskabet i 
Ole Birk Olesens artikel i Ekstra Bladet "Eksamen i danskhed", d. 30. maj.
Men Pia kunne faktisk lære noget - hvis bare hun ville - af den pragtfulde nøgne 68-årige hvidskæggede viking Børge og det nøgne nordiske naturfolk på vore strande.

Som en naturist skrev d. 31. maj i E.B.:

"Forskellige kulturer har det bedst med gensidig respekt for hinandens mangeårige traditioner."
For ude på den nøgne strand er din krop din og min er min!
Ingen skal tvinge os naturister til at afskaffe naturisme og ingen skal tvinge tørklædebærende kvinder til at smide deres dragt, vel?!

Måske er konklusionen på dette at de involverede parter må respektere hinanden som de er!

Apropos: Minoritet er minoritet værst, af Peter Tudvad - Politiken, 8. juni 2001.
Måske giver  Tudvads indsigt os også en forklaring på hvorfor det svageste led i f.eks. Jesse Jackson og "The Rainbow Coalition"  i USA havde så store problemer: Den kulturelle mur mellem mange minoriteter var og er vel stadig næsten ikke til at komme over. Men vi skal naturligvis prøve på at forstå hinanden uanset odds. Mig bekendt er der ikke andre humanistiske alternativer. Mere Tudvad

Kommentar til debat i Ekstra Bladet om nøgenhed:
Gensidig integration og mangeårig nøgentradition
Af Hans Christian Meklenborg

Jeg erindrer fra sidste gang, det var varmt nok til, at jeg havde lyst til at ligge nøgen på en dansk strand. Pludselig dukkede politiet uventet op med feltråbet: ”Tag bukserne på”! 
Men med fredelig argumentation overbeviste vi betjentene om, at det er en mangeårig 
dansk tradition at bade nøgen ved danske strande.  

Det bør de ansatte ved Bellevue Strand skrive sig bag øret når de udtaler sig til pressen, at nøgenbadning bør henvises til nudiststrandene. Og ligesom alle os der tilhører majoritetssamfundet kan også den i pressen omtalte familiefader, Hajali, (ham der beskyldes for ikke at kunne lide nudister på stranden), han kan naturligvis også finde megen visdom i begrebet gensidig integration.  

Faktisk er det mest det etablerede og magtfulde  majoritetssamfund, der i sagens natur, bærer det største ansvar for en rimelig og gensidig integration i hele samfundet. Forskellige kulturer har det bedst med gensidig respekt for hinandens mangeårige traditioner.

Apropos:
Søndagskroniken i Politiken d. 3. juni: Kulturradikalisme i det 21. århundrede, 
af Rune Engelbreth Larsen. - Forfatteren til debatbogen 
'Det nye højre i Danmark' sætter dagsordenen for en ny generation af kulturradikale.

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: