DEBAT ELLER SMÆDEKAMPAGNE?
Af Cand. scient. Niels K. Petersen
Gunnar Rasmussen fortsætter sin saga om
arrangerede
ægteskaber i Informations debatspalter. I sit seneste indlæg d.
21.7.,
kalder han arrangerede ægteskaber "indavl", og holder
sig ikke for god til
at skrive: "Vil man lave indavl, skulle der også efterhånden
være fætre og
kusiner nok at tage af i Danmark." Er dette et lødigt niveau
for en debat,
der grundlæggende handler om friheden til at vælge en ægtefælle
efter egne
ønsker, traditioner og kærlighed?
Kære Gunnar Rasmussen, kan vi blive enige om, at enhver person må
have lov
til at vælge en ægtefælle ud fra den kærlighed og de
traditioner, han
eller hun ærer og nærer? Eller skal vi i Danmark til at skelne mellem
"rigtige"
og "forkerte" ægteskaber? I det Danmark, hvor ægtepar i
forvejen bliver skilt
for et godt ord, selvom disse ægteskaber er indgået under
moderne,
frigjorte
forhold baseret på forelskelse, kærlighed og sex?
Hvis denne debat vitterlig skal være en debat, må vi være enige
om et
fælles
grundlag. For mig må det være respekten for individets frie valg,
også når
det gælder valget af ægtefælle. At nedvurdere andres valg og
omtale disse
mennesker, som var de dyr, ved at kalde deres ægteskaber
"indavl", er ikke
at debattere, men det er ligesom Glistrups forslag om et
"muhammedanerfrit
Danmark" ren og skær smædekampagne.
Cand. scient. Niels K. Petersen
|