Medierne censurerer debat om Det Danske Kongehus bør 
undskylde Kong Chr. 4.s ugerninger 

Debat indlæg på Journalisten.dk, 

Første artikel af Troels Schmidt – forfatter: Lystmorderen og torturbøddelen Kong Christian den IV

Dagbladet Politikens afvisning af kritisk indlæg
Af Troels Peter Schmidt – forfatter

Dagbladet Politiken, den "levende" avis, er pæn og uden sans for kritisk journalistik - for hvordan i alverden kan man ellers forklare hvorfor dette mikrofonholdende "familie dagblad" af en avis er uden et eneste kritisk ord af Kong Christian eller af 400 året til ære for denne barbariske majestæt?

I Politiken er det åbenbart så tabu et emne at kritisere den danske national identitet og national klenodie Kong Christian den IV, at selv en helside artikel herom d. 6. april ikke tåler den dokumenterede sandhed om Kongen. Foruden ikke selv i artiklen at medbringe noget som helst kritisk afviste Politiken blankt at bringe nedenstående korte indlæg - afvist med avisens intetsigende bemærkning - vi får så mange artikler.

Men følgende tilsendte jeg den pæne avis:

Kong Christian den IV
Af Troels Schmidt – forfatter

Danmark er det eneste land i verden, hvor et manglende opgør med heksejægere og bødler stadig medfører afbrændinger af hekse Sankt Hans aften.

I disse dage fejrer vi 400 årsdagen for Kong Christian den IV’s Lysthus – Rosenborg Slot. Og i Politiken d. 6. april mindes vi alle de skønne og storslåede bedrifter denne mægtige hersker er kendt for at have udført og som Danmark den dag i dag stadig bærer præg af.

Men i modsætning til hvad vi lærte om Kong Christian den IV i skolen, så deltog majæsteten aktivt i at forvandle sin tids Danmark til Danmark historiens mørkeste tid - som en nidkær heksejæger og regent på magtens tinde.

Ifølge Jan Guillou i Heksenes forsvarere: Kong Christian IV var årsag til omkring 400 menneskers smertefulde tortur med efterfølgende død på bålet - brændt nådesløst og levende. Kongen var kendt for personligt at tilsidesætte alle formelt gældende retsprincipper, idet han beordrede enkelte kvinder anklaget for hekseri, bragt til Rosenborg og underkastet tortur under sin personlige vejledning for derefter at lade heksen brænde levende på bålet. [OBS! Koncis korrektion på nævnte tal i sætningen "... Kong Christian IV var årsag til omkring 400 menneskers smertefulde tortur med efterfølgende død på bålet ..." blev allerede foretaget på Journalisten.dk (og på nærværende side) i sommeren 2006 - se korrektionen ...] nedenfor i fed og i klammer:

Når journalist Peter Thygesen blot forherliger Kong Christian den IV’s bedrifter må man spørge sig selv om artiklen er med til at bære ved til bålet.

I dag heksejagter vi muslimer, rockere og andre grupper og enkeltpersoner, og der er indlysende forskelle mellem moderne heksejagt og tidligere tiders ditto. Dødsstraffen er afskaffet, og tortur er (bortset fra isolationsfængsling) forbudt. Alligevel mener jeg, at det er rimeligt at tale om heksejagt i dag. På min egen arbejdsplads har jeg oplevet stærke enkeltpersoner hænge en collage og opslag op inspireret af JyllandsPosten. På collagen stod der: ”Hjælp mig fra islamisk slaveri” og på en af mange andre tegninger halshugger en blodtørstig islamist en uskyldig vesterlænding.

Problemet er at disse opslag enten direkte eller indirekte kommer til at generalisere muslimer som noget ekstremt negativt og farligt der skal bekæmpes.

Jeg ser en sammenhæng imellem det manglende opgør med fortidens heksejægere og nutidens generaliseringer, og ”dem og os” tankegange. Jeg kunne ønske mig at der til Sankt Hans aften fremover ville være en Heksenes Befrielses Front til at ”redde” nogle af de symbolske hekse fra bålenes flammer. Jeg kunne ønske mig at Politiken i sin omtale af 400 år dagen for kong Christian IV’s lysthus ”spiddede” en af historiens royale og mest fanatiske heksejæger og torturudøver med sin pen. Af Troels Peter Schmidt – forfatter: Afskaf "Kong Christian stod ved høje mast" som nationalsang

Kong Christian den IV har ansvaret for Danmarks historiens mørkeste tid, ansvaret for de fleste af de 400 kvinder som bev 
brændt levende. I dag mangler vi opgøret med denne modbydelige bøddel af værste skuffe. Vi mangler et opgør med majestæten, 
et opgør mod løgn, manipulation, forfølgelse, tortur og mord. Der var nemlig tale om historisk de facto udførte grusomme handlinger.

Spørgsmålet er hvorfor vi danskere (ikke nordmænd, svenskere, engændere, tyskere) idag finder os i ritualiserede symbolske hekseafbrændinger, hver Sankt Hans aften! Hvorfor finder vi os i disse usympatiske hekseafbrændinger med implicit disrespekt 
imod uglesete og anderledes tænkende mennesker - heksene var også mennesker.

Jeg mener at Kong Christian den IV og hele vores nationaldyrkelse af skurken og mørkemanden hvert nytår og hyldestsangen til 
denne ved foldboldskampe, og så den danske Sankt Hans´ ritualiserede heksehjernevask af hele den danske befolkning hvert 
eneste år burde skrottes lodret. Lad os - 400 år forsinket - afskaffe "Kong Christian stod ved høje mast", som nationalsang.

 Debat indlæg på Journalisten.dk, af Troels Schmidt – forfatter: Censur i Politiken?

Er Kong Christian IV en passende nationalidentitet?

Og er der tale om censur i Politiken når avisen konsekvent nægter at optage noget som helst kritisk af Kong Christian IV - fordi Politiken udgiver bog herom sammen med Benito Scocozza i 400 året for lystmorderens massedrab på 400 uskyldige kvinder?

Om Benito Scocozza, forfatteren til Kong Christian IV, skrev anmelderen 27. maj i Politiken: ”Han følger kongen meget tæt i alle hans mange gøremål”. Men hvorfor nævnes så ikke kongens ansvar for og nidkære deltagelse i 400 kvinders lidelsesfulde død på bålet og kongens personlige deltagelse i at hente hekse hjem til sit sadistiske ”lysthus” på Rosenborg Slot – her pinte han dem indtil dette trættede ham og kvinderne blev smidt på bålet? Royalisten Benito Scocozza undskylder kongen for adskilleligt, forhåbentlig også på heksenes vejene. Men er kongen en passende nationalidentitet?  
[OBS! Koncis korrektion efteråret 2006: Kritikken her går på Politikens anmelder af Benito Scocozzas bog - kritikken går ikke på selve bogen. Med ordet "forhåbentlig" i sætningen "Royalisten Benito Scocozza undskylder kongen for adskilleligt, forhåbentlig også på heksenes vejene." hentyder jeg naturligvis til at jeg ikke ved hvad der står i bogen, da jeg ikke lægger skjul på at jeg ikke har læst den. Ordet "Royalisten" blev i nærværende debat anvendt af debattøren, idet vedkommende mente, som vist også boganmeldelsen gav udtryk for, nemlig at Scocozza selv holder af denne omtalte konge. (T. Schmidt)]

Er Benito Scocozza en "Kongerøg"?

Det blev bemærket i debatten på Journalisten.dk at hvis det er rigtigt, at Benito ikke nævner disse emner i sin bog, er han 
faldet af på den. Der blev givet udtryk for at både Chr. IV og jødehaderen Luther skulle man gøre noget ved, sidstnævnte 
skulle skrives ud af Grundloven. Og ingen af disse emner er noget som Politiken optager, heller ikke læserbreve herom. 
[OBS! Her fremgår det tydeligt at nærværende debattører ikke lægger skjul på at vi kun har læst anmeldelsen, 
T. Schmidt].

Klassisk brøler?

En anden debattør mente at vi andre begår den sædvanlige historiske brøler: "I vurderer datiden med nutidens briller. Det kan man ikke. I må vurdere såvel Christian Firtal (og Luther, for den sags skyld) ud fra den kontekst, som de befandt sig i."
 

Obskurt emne? 

Der var endda en i debatten som seriøst spurgte: "Et eller andet sted, så er der vel også en grænse for, hvor obskurt et emne kan være, for at havne i Politikens læserbrevkasse...", men overraskende nok følger han op med et meget fornuftigt forslag: "Mon ikke emnet kalder på en blog?" Forslaget er hermed sendt videre til alle som en opfordring til handling!

Debat indlæg på Journalisten.dk, af Troels Schmidt – forfatter og kulturaktivist:Kong Chr. IV kunne også kritiseres i forhold Inkvisitionen
Debattørens brøler!

Kong Chr. IV kunne også kritiseres i forhold til og set med Inkvisitionens egne øjne:
Omkring samtidig med Kong Chr. IV var der, i modsætning til hvad vi normalt tror om f.eks. den spanske Inkvisition, en slags 
moderne og meget kritisk indstilling til hvordan retssager ved domstolene burde forløbe, som bestod af en hel anden 
fremgangsmåde end den som Kong Chr. IV benyttede sig af. I forhold til den spanske inkvisition var Kong Chr. IV en skændsel 
og hans inhumanitet ligesådan. I modsætning til Sverige foretrak Kong Chr. IV f.eks. den smertefulde død ved at brænde heksene levende!

Nej tak, fri os for dette monster af en konge som kan sammenlignes med en Pinochet osv. og det der er værre.

Herudover, hvis vi kun må dømme en begivenhed ud fra dennes samtid kan vi ikke dømme f.eks. Hitler for sin antisemitisme 
da det meste af Europa og USA også var stærkt præget af antisemitisme, men selvfølgelig kan vi dømme datidens holdning 
til jøderne. Debattøren er gal på den!

For mere - klik på
http://www.minoritetspartiet.dk/ugebrev/ugebrev.php?aar=03&uge=14 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Blot en beskeden, lille lystmorder

Endnu et indlæg gav udtryk for at "en diktator-beundrer som Benito ... nærer symparti for Chr. d. 4. I forhold til Benitos guruer, 
formand Mao og Pol Pot, så var kongen jo blot en beskeden, lille lystmorder." Jeg synes det ville være rart hvis Benito himself 
ville skrive en kommentar til denne alvorlig kritik (Troels Schmidt).

En lille lystmorder og Dagbladet Politiken

Kære debattør

Du skriver om kong Chr. IV:
"I forhold til Benitos guruer, formand Mao og Pol Pot, så var kongen jo blot en beskeden, lille lystmorder."

Lige præcis, Kong Chr. IV, var en "lille" lystmorder medskyldig i "kun" 400 uskyldige kvinders smertefulde død - og dertil deltog kongen personligt i påførelsen af tortur imod de forsvarsløse kvinder - det er dem som rigtige mange her i landet stadig mindes når de brænder dem symbolsk af som "hekse" og som Politiken dagen efter Sankt Hans aften ukritisk referer varmt og hjerteligt til på side 2 af Lørdags Politikens 1. sektion med ordene "Vi elsker vort bål - Et land i flammer".

Danmark er det eneste land i verden som stadig brænder hekse af Sankt Hans aften - fordi vi ikke har gjort op med den mørke side af Kong Chr. IV.

Er det denne konge du vil have som dansk national-identitet? Og national klenodie?

I skolen er det jo på sin plads når børnene lærer om alt det fine kongen beordrede opført! Men det er ikke på sin plads at fortie alt det grimme overfor skolebørne. Sandheden skal naturligvis frem for ellers bliver vi aldrig klogere på livet. Ting som også feks dagbladet Politiken har mørkelagt - er det fordi avisen har udgivet en hyldest til kongen sammen med Benito?

Kære Politiken, dette er en skamplet på den ellers "levende" avis som jeg har holdt så meget af!

Vi kommer ingen vegne fremover uden åbenhed! Det burde Politiken af alle vide.

Jeg glæder mig til en bedre Sankt Hans næste år og til at læse om det i Den levende avis!


Debat indlæg på Journalisten.dk, af Troels Schmidt – forfatter:Dagbladet Information som reklamebureau
De negative sider ved Kong Chr. 4. er tabu i Information, som afviste nedenstående læserbrev (gælder i øvrigt også Politiken). 
Mit læserbrev til ”Den mindst ringe” er en reaktion på en to siders reklame for Kong Chr. 4. med seks af Københavns Kommune`s ansatte unge kvinder (4. august 2006), hvis eneste opgave det tilsyneladende er at sælge et positivt budskab af kongen i dette 
400 året til ære for majestæten:

Woody Allen eller torturbøddel

Underoverskriften ”Kvindernes Christian” i artiklen ”1600 tallets Woody Allan” er simpelthen paradoksernes paradoks 
(Information 8. august), da kong Chr. 4. bærer hovedansvaret for mordene på de kvinder, der blev brændt på bålet i hans 
regeringstid. I alt i hele Danmarks historien blev omkring 400 uskyldige kvinder brændt på bålet, men de fleste netop i kongens regeringstid. Hvorfor nævnes så ikke kongens ansvar for og nidkære deltagelse i så mange kvinders lidelsesfulde død på bålet 
og kongens personlige deltagelse i at hente hekse hjem til sit ”lysthus” på Rosenborg Slot – her pinte han dem sammen med en biskop, indtil dette trættede ham og kvinderne blev smidt på bålet? (Heksenes forsvarere, Jan Guillou)

Hvordan kan disse seks kvinder med samvittigheden i behold, efter at have læst hans personlige breve og studeret hans virke i 
det hele taget, kalde denne lystmorder kvindernes mand?

Hellere en gratisavis

Der var hård kritik af Information:
"Christian d. fjerde var ikke noget at råbe hurra for, nej.
... Hellere en gratisavis end det pladder...."
  

Debat indlæg på Journalisten.dk, af Troels Schmidt – forfatter:   

Ikke en Renæssancekonge, men en Intolerant Reformationens 
kong Chr. d. 4.

Chr. d. 4. var en reformationens konge. Går vi efter åndelig indhold var der ikke meget renæssance over denne majestæt.

- kongen var en intolerant, streng og nidkær Reformationens konge samtidig med at han var en selviscenesættende overfladisk renæssance-ditto -

Under kongen fortsætte en ny trolddomsforordning ”der ikke blot forbyder den magi, som er tilsigtet skadevoldende, men også 
den, der er beregnet til at helbrede … hvorefter trolddomsprocesserne griber om sig. Homoseksuelle får også stramningerne 
at føle og kan nu brændes på bålet i overensstemmelse med en bogstavtro bibelsk bestemmelse.” (Kilde: Renæssancen og humanismens rødder, af Rune Engelbreth Larsen, side 312, Århus Universitetsforlag, 2006)

I 1619 afkræves af ”alle udlændinge en godkendelse af den lutherske tro for at opnå opholdstilladelse i Danmark. (Kilde: do)

”I 1626 anbefales det, at familiefædre afholder morgenandagten for husstanden, og få år senere befales det. Siden udstedes 
forbud mod alt fra usædelighed og druk til groft sprogbrug og udebleven kirkegang, og nettet om synderne strammes, som 
angiveriet systematiseres.” (Kilde: do)

”I 1629 bestemmes det, at tre måneders udeblivelse fra nadveren kan resultere i landsforvisning.” (Kilde: do)

”Den lutherske ortodoksi sætter sig også igennem inden for teateret i Danmark, … hvor latinskoledrenge i kvinderoller samt skuespillers fremstilling af laster møder ortodoksiens modstand.” (Kilde: do)

”… nye tanker havde svært ved at trives ved de offentlige læreanstalter … I den lutherske totalitærstat, hvor verdslig og gejstlig 
ledelse var forenet, var der ikke plads til afvigere på kongens universitet. (Kilde: do)


”… ikke i længden plads til afvigeren på Hven.” (Kilde: do) Her hentydes til at reformationskongen Chr. d. 4. tvang den ypperste 
danske eksponent for renæssancen, Tyge Brahe, til at flygte fra Danmark til Prag. I Prag blev han til gengæld modtaget og 
behandlet med værdighed og respekt i modsætning til den måde reformationskongen udsatte ham og hans hustru for. 
Tyche Brahe fik en statsmandsværdig begravelse i Prag og da hustruen døde blev hun begravet ved siden af sin mand. 
(Kilde: do)

”Med Christian IV og ikke mindst kansler Christian Friis vender vinden, og den lutherske ortodoksi erobrer tidsånden.” 
(Kilde: do, side 309)
Debat indlæg på Journalisten.dk, af Troels Schmidt – forfatter:Renæssance- eller Reformationskonge?

Den 10. sept. 2006 skrev Politikens Steffen Heiberg angående 400 årets hyldest til kong Chr. 4.:

Frederiksborg Slot er “… en præsentation af den europæiske humanismes idealer: gudsfrygt, tolerance og fornuft.”

Men hvordan hænger dette sammen med ovenfornævnte citater fra Rune Engelbreth Larsens nye bog “Renæssancen og humanismens rødder“ ? Kongen var ikke kun en intolerant Reformationskonge, men tillige en torturbøddel - kilde: 
“Heksenes forsvarere”, af Jan Guillou.

Troels Schmidt
Forfatter og kulturaktivist

Hjem